Ny enhed: Flere patienterne skal have mulighed for medicinsk hjemmebehandling

Den ny Enhed for Medicinsk Hjemmebehandling er helt i tråd med de politiske ambitioner om at tilbyde behandling så tæt på borgernes nærmiljø som muligt. Samtidig giver det god mening og fordele for både patient og hospital.

- Det er forløb, som i højere grad sker på patientens præmisser. Patienten kan være i trygge, velkendte rammer og kan dermed også hurtigere returnere til en mere normal dagligdag, siger overlæge Shakil Shakar fra intern medicinsk område. -

Hjemmebehandling giver kortere indlæggelser med nedsat risiko for komplikationer.

- Anvendelse af medicinsk hjemmebehandling er både effektiv, sikker og omkostningsbesparende i det samfundsmæssige perspektiv, påpeger Shakil Shakar.

Shakil Shakar er sammen med sygeplejerskerne Rannvá Karbech Mouritsen og Rikke Juul nøglepersonerne i den ny enhed. Enheden lægger ud med de medicinske patienter, men på sigt udvides aktiviteten trinvis til det øvrige hospital, og Shakil anslår et potentiale på 500 sengedage årligt for RHN:

- Det kræver, at vi får reklameret for mulighederne og at endnu flere får øjnene op for det. Så der ligger et opsøgende arbejde foran os hos både læger og sygeplejersker for at øge kendskabet til hvilke patienter, der er kandidater.

Det virker at have en ekstra opmærksomhed på det. Mens der over de seneste 12 måneder i gennemsnit har været fire patienter i IV-hjemmebehandling pr. måned på hele hospitalet, så har de efter sommerferien på afsnit 205a været opmærksomme på at spotte patienter egnet til hjemmebehandling. Det har på blot fire uger på ét medicinsk afsnit ført til syv patienter i hjemme IV-behandling med et gennemsnit på syv sengedage pr. patient sparet.

Erfaringerne fra en lignende enhed på Infektionsmedicinsk Afdeling i Aalborg er, at der skaber en robusthed, der tjener alle de øvrige specialer bedst.

Enkelt men samtidig komplekst

Med fordelene nævnt ovenfor, så kan det undre, at intravenøs antibiotikabehandling i hjemmet ikke for længst er udrullet i større omgang, når Region Nordjylland og de nordjyske kommuner i 2019 gav hinanden håndslag på en forpligtende rammeaftale om intravenøs behandling til borgeren i kommunalt regi.

Men er intravenøs antibiotikabehandling i eget hjem noget, man kun er involveret i med måneders mellemrum, så er det vanskeligt at få forløbet til at køre glat.

Her kommer den ny enhed forhåbentlig rigtig til sin ret, hvor man kan opnå en stor samlet kompetence og rutine i det. En opgave, hvor sygeplejerskerne Rannvá Karbech Mouritsen og Rikke Juul Hermansen spiller central rolle.

Der skal laves aftaler og afstemmes forventninger med patienterne, pårørende, henvisende afsnit, hjemmepleje, sygehusapotek osv. samt følges op undervejs blandt andet via videosamtaler.

- Så der er rigtig meget logistik, der skal være på plads, og som vi skal have hånd i hanke med for at et forløb fungerer, konstaterer Rikke Juul Hermansen.

Nøgleelementer er god, tydelig struktur og organisering med multidisciplinært team, optimal patientudvælgelse, optimalt AB-valg og administration, nøje patient opfølgning og kvalitetssikring. Derfor skal behandlingen også have en varighed af mindst 5 dage pga. det arbejder, der ligger i det.

Det er umagen værd, når man spørger patienterne.

- Vi oplever, at de patienter, der får tilbudt hjemmebehandling, er meget glade for det og ikke føler sig så syge som ved en indlæggelse. De kan opretholde en mere almindelig hverdag, siger Rannvá Karbech Mouritsen.

Det mest afgørende for, om patienterne er egnede til antibiotikabehandling i hjemmet, er, at de kan samarbejde om forløbet og følge de givne instruktioner.

- Vi skal kunne indgå en aftale om, at de straks ringer ind til os, hvis de undervejs bliver dårlige, får feber, eller pumpen ikke virker. Er vi i tvivl om, hvorvidt patienten kan det, så starter vi ikke hjemmebehandling op, siger Shakil.

Typiske patientforløb, hvor hjemmebehandlingen er relevant, vil være hud- og bløddelsinfektioner, infektiøs endokarditis, knogle- og ledinfektioner, pseudomonas infektioner samt proteseinfektioner, men typen af antibiotika spiller også en rolle. Der er mulighed for både CADD pumper samt elastomeriske pumper.